Fysiobehandling v/fysioterapeut René Søsborg

René er en erfaren behandler med mere end 10 års erfaring.

Han behandler alle typer af smerter og problemstillinger fra ondt i ryggen, hjernerystelse, hovedpine, knæsmerter og meget mere. Derudover har han stor erfaring med behandling og træning af hyper mobile led.

Der behandles med bl.a. muskel- og ledbehandling, specifikke træningsøvelser og du bliver typisk grundigt undersøgt og får en forklaring på, hvordan du selv skal håndtere netop din problematik fremadrettet.

Den første konsultation, som varer en time, bliver du grundigt undersøgt, hvor alle gener i forbindelse med smerter bliver afdækket.

Udover fysioterapeut er René også uddannet Idrætsskadeterapeut, rygterapeut og massør. Derudover har han mange kurser på cv’et, herunder certificeret GLA:D-behandler og kurser indenfor manuel behandling (muskel og led behandlinger).

Børn/og unge behandles ligeledes ved Søsborg’s Fysioterapi, her er der stor fokus på rette vejledning, diagnose og evt. samarbejde med egen læge. Derfor kan du trygt konsultere René, hvis du har et barn/teenager, som har brug for genoptræning.

Behandling og træning til børn og unge som:

  • Har haft skader i bevægeapparatet, der aldrig er blevet genoptrænet ordentligt.
  • Har hovedpine, ondt i ryggen eller andre smerter.
  • Er overvægtige og har brug for hjælp til at komme i gang med træning og en sundere livsstil.

Du kan læse mere og bestille tid på: www.kliniksoesborg.dk 
Du naturligvis velkommen til at kontakte René på tlf. 30622689 eller sende ham en mail på kliniksoesborg@gmail.com

Fysio-træning v/fysioterapeut Camilla Martens eller Marie Svendsen

Til dig hvor kroppen sætter begrænsninger, så du ikke kan gøre, det du gerne vil.

Træning af hele kroppen med fokus på grundlæggende aktivering af mave/rygmuskulatur, stabilitetstræning og specifikke øvelser til hele kroppen.
Der er fokus på kvalitet i udførelsen af øvelsen og du vil løbende blive korrigeret for at opnå den bedst mulige effekt.
Øvelserne og fokus i træningen vil variere fra gang til gang. Der benyttes forskellige redskaber som bolde, elastikker og balanceredskaber.

Forløbet består af:

  • Lukket hold med maks. 12 deltagere
  • Vælg mellem to ugentlige hold
  • Undersøgelse og test hos fysioterapeut før holdstart
  • Hver 3. mdr. samtale med fysioterapeut
  • Fysioterapeutisk specifik træning med fokus på hele kroppen og et tempo hvor alle kan være deltage

Pris pr. måned 489 kr. incl. fri træning (du vil få op til 224 kr. i tilskud pr. måned, hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark).

GLA:D v/certificeret GLA:D instruktør Camilla Martens eller Marie Svendsen

GLA:D, Godt liv med Artrose i Danmark er et uddannelses- og træningstilbud til alle med symptomer på artrose (slidgigt) i knæ- og eller hofteled.

Træningsforløbet består af målrettet træning, undervisning og fysioterapeutisk vejledning, hvor formålet er at reducere smerter og forbedre funktionsniveauet.

Forløbet består af:

  • Individuel undersøgelse og registrering
  • Introduktion til træning
  • Undervisning om artrose
  • 8 ugers holdtræning 2 gange om ugen
  • Efterfølgende opfølgning
  • 12 måneders opfølgning (elektronisk)

I forbindelse med deltagelse registreres dine data i GLA:D registret.

Der oprettes to hold om året; et forår og et efterår.